Lise Haahr Hanneslund
IPR-konsulent og forretningsudvikler
M.Sc. Engineering
lhh@lbpatent.dk | +45 30 69 13 95 | LinkedIn
Lise er IPR-konsulent med fokus på iværksætteres og SMV’eres rettigheder.
Udover rettigheder har Lise betydelig viden og erfaring inden for forretningsudvikling, innovation og bæredygtighed. Dette gør det muligt for vores kunder at drage fordel af Lises helhedsorienterede tilgang, hvor spørgsmålet om rettigheder altid ses i forhold til virksomhedens samlede plan.
Lise er oprindeligt uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet med speciale inden for bæredygtighed og har suppleret med studier i immaterielle rettigheder fra Aarhus Universitet. Tidligere har hun arbejdet som konsulent i bæredygtighed ved Teknologisk Institut og rådgivet virksomheder, herunder om rettigheder og forretningsudvikling, ved TIC (Teknologisk Informationscenter).
Den røde tråd i hendes arbejde er passionen for iværksætteri og innovation.
Det er på dette område, at Lise senest har slået sine folder som konsulent ved Erhvervshus Midtjylland, herunder en periode som leder af husets iværksætterafdeling, som projektleder og som deltager i en lang række regionale og landsdækkende udviklingstiltag og projekter. Fx indenfor cirkulær økonomi, nye grønne forretningsmodeller, velfærdsteknologi, OPI (offentlig-privat innovation), produktudvikling og IPR.
Som IPR-rådgiver trækker Lise på sin brede vifte af viden og et stort netværk inden for forskellige forretningsområder og brancher, herunder det danske erhvervsfremmesystem. Lises rådgivning baserer sig på ønsket om et tillidsfuldt samarbejde, hvor der aldrig påduttes unødvendige løsninger, men hvor beskyttelse altid indtænkes i en samlet strategisk og finansiel plan.