Tips til firmanavn.jpg

At skabe et nyt varemærke er mere end en leg med ord og design. En af faldgruberne er bl.a. at vælge et varemærke, som er så generisk, at det ikke kan beskyttes.


At skabe et stærkt varemærke indebærer at investere tid i at etablere vedvarende værdier. Faldgruberne er bl.a. at vælge et varemærke, som er så generisk, at det ikke kan beskyttes — hvad der i øvrigt typisk også betyder, at varemærket mangler det nødvendige særpræg, der kan definere og adskille det fra konkurrenterne.

Processen bør administreres grundigt for at undgå faldgruber og for at undgå, at indsatsen går til spilde. At skabe nye varemærker er mere end at tænke på et smart eller fedt ord.

At skabe et nyt varemærke til dit firma eller produkt

 Kort fortalt kan processen skitseres i 6 punkter:

  1. Definere produktet som varemærket skal bruges på

  2. Definere konkurrenter

  3. Brainstorming - Skabe nye varemærker

  4. Undersøge om valgte varemærke kan beskyttes.

  5. Undersøge om det valgte mærke krænker ældre/andres rettigheder

  6. Beskytte varemærket

I en sådan proces er der desværre mange, der springer punkt 4 og 5 over. Det kan så på et senere tidspunkt vise sig, at processen i bund og grund har været spildt - og at tid og penge blev investeret uden nytte.

Specielt punkt 5 - ikke at foretage grundige forundersøgelser, for at sikre sig at varemærket ikke krænker ældre rettigheder, kan vise sig at være dyrt, og kan i sidste ende resultere i at man ikke kan bruge varemærket. I værste fald risikerer man en retssag for at have krænket andres rettigheder.

Hjælp til skabelsen af et nyt varemærke

Vi plejer at sige, at for at minimere risikoen for en fremtidig konflikt og spare penge og tid allerede i brainstormingsprocessen, er det vigtig at spørgsmålene og vurderingerne gøres tidligt i processen. Jo tidligere, jo bedre.

Hos Larsen & Birkeholm A/S har vores rådgivere lang erfaring i at rådgive virksomheder i forbindelse med denne proces. Er din virksomhed i færd med at udtænke nye varemærker, så kontakt os og vi kan skræddersy et oplæg og guide jer gennem processen.

Forrige
Forrige

Om at søge patent i EU

Næste
Næste

Beskyttelse af design i EU