Vær obs på falske fakturaer når du har et patent, varemærke eller en designregistrering
Mange oplever desværre at modtage falske fakturaer fra virksomheder, der udgiver sig for at opkræve officielle gebyrer. Husk, at når du er kunde hos Larsen & Birkeholm, så sørger vi altid for betalingen af gebyrer til myndighederne.
Mange med patent-, varemærke eller designregistreringer oplever desværre at modtage falske fakturaer. De uofficielle henvendelser ligger tæt op af de officielle opkrævninger, der udsendes af myndighederne, fx Patent- og Varemærkestyrelsen og EUIPO. Dette kan lade sig gøre, da varemærker, designs og patenter er offentligt tilgængelige, herunder informationer om indehaver.
Er du kunde hos Larsen & Birkeholm, så sørger vi altid for betalingen af gebyrer til myndighederne. Derfor vil en faktura, der foregiver at opkræve gebyr ifm. rettigheder med al sandsynlighed være fup. Modtager du en regning, så tag kontakt til din rådgiver.
Hos den europæiske myndighed EUIPO har man meldt ud, at falske fakturaer er et stort problem i alle europæiske lande, og hos Patent- og Varemærkestyrelsen politianmelder man løbende de virksomheder, der sender disse falske fakturaer.
Nedenfor finder du en række lister over virksomheder, som man ved sender falske fakturaer. Listerne er oprettet og ajourføres af de europæiske myndigheder. Vær obs på, at listerne ikke nødvendigvis er komplette, og at en faktura derfor godt kan være falsk, selvom virksomheden ikke figurerer på listen nedenfor.