EU-støtte til varemærke, design og patentgebyrer i 2022. Først til mølle!
Med EU’s SMV-fond kan du få et solidt tilskud til de officielle gebyrer (50 eller 75 procent), når du søger om varemærke- eller designregistrering. Der er tale om en relativ enkel ansøgningsproces - til gengæld bliver midlerne delt efter et først-til-mølle-princip.
Få op til 11.000 kroner til varemærke- og designregistrering
Hvis du indgiver en varemærke- eller designansøgning inden 31. oktober, kan du ansøge om dækning på op til 11.000 kroner (1500 euro) fra SMV-fonden Ideas Powered for Business. Denne ansøgning skal ligeledes indgives inden 31. oktober. Tag en snak med vores IPR- og vækstrådgiver Anne-Mette Bak Nielsen om mulighederne.