Patentadvokat? IPR-rådgiver? En kort guide til titler i patentverdenen

Titlerne på de private rådgivere, der hjælper virksomheder og opfindere med at søge patent, kan være svære at hitte rede i. Her følger et kort overblik.

Rådgivere i patentbranchen kan have mange betegnelser.

Kender du fx forskellen på en patentadvokat, en European Patent Attorney, en IPR-konsulent og en patentagent?

For mange af disse titler er det et spørgsmål om, at kært barn har mange navne, men til enkelte knytter der sig også særlige kvalifikationer og erfaring.

De ikke-beskyttede titler: Patentkonsulent, patentrådgiver m.fl.

For langt de fleste betegnelser gælder, at de ikke er beskyttede titler. Det vil sige, at enhver i Danmark i princippet frit kan benytte sig af disse betegnelser.

Det gælder fx

  • patentkonsulent

  • patentrådgiver

  • patentagent

  • patentbureau

  • IPR-konsulent (IPR = Intellectual Property Rights)

Hos Larsen & Birkeholm er vi European Patent Attorneys. Du er velkommen til at udfylde formularen, hvis du ønsker at blive ringet op af en rådgiver til en uforpligtende snak om dine muligheder for beskyttelse.

En rådgiver der benytter sig disse titler kan sagtens være en god rådgiver, og mange velkvalificerede rådgivere benytter sig af ovenstående betegnelser. Men eftersom disse betegnelser ikke er beskyttede, er det en god idé også at holde sig en række andre indikatorer for øje, når man skal vælge en rådgiver.

De beskyttede titler

Kun to rådgivertitler er beskyttede i Danmark. Og for at gøre forvirringen endnu større giver den ene ikke nogen indikation om, hvorvidt personen kan skrive en teknisk velskrevet patentansøgning.

Patentadvokat

I Danmark er advokat en beskyttet titel. Det kræver bl.a., at man har læst jura og er uddannet cand.jur fra universitetet. En rådgiver der kalder sig patentadvokat, kan desuden have taget ekstra kurser immaterialret.

Den juridiske baggrund giver imidlertid ikke nogen teknisk indsigt, der typisk er afgørende i patentansøgninger — eftersom patenter omhandler tekniske opfindelser. Af samme grund skriver de færreste patentadvokater også selv patentansøgninger.

European Patent Attorney

For at opnå titlen som European Patent Attorney (EPA) i Danmark skal en rådgiver opfylde følgende krav:

  • Uddannelse: Du skal have en teknisk eller videnskabelig universitetsuddannelse, gerne inden for ingeniørvidenskab, naturvidenskab eller informationsteknologi. En juridisk baggrund kan også være relevant.

  • Arbejdserfaring: Du skal have mindst tre års relevant arbejdserfaring inden for patentområdet, hvilket kan være hos et patentbureau eller en virksomhed med fokus på patenter.

  • European Qualifying Examination (EQE): Du skal bestå EQE, som er en omfattende eksamen, der tester din viden om europæisk patentret og -procedure.

  • Registrering: Efter beståelse af EQE kan du ansøge om registrering som EPA hos Danish Patent and Trademark Office (DKPTO). Du skal indsende dokumentation for dine kvalifikationer og EQE-beståelse.

Patent- og Varemærkestyrelsen er den myndighed, der godkender og registrerer EPA'er i Danmark. Når du er registreret som EPA, kan du repræsentere klienter ved Patent- og Varemærkestyrelsen og European Patent Office (EPO) i patentansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen.

Læs mere om at vælge rådgiver i denne artikel.


Forrige
Forrige

Se eller gense webinar om patentvoucheren

Næste
Næste

Skal du erobre et nyt eksportmarked?