Larsen & Birkeholm
Din idé fortjener at forblive din
AdobeStock_106586947.jpeg

IP-Blog

 

IP-blog

Her på kan du blive klogere på patenter, varemærker, designbeskyttelse og brugsmodeller - ligesom vi orienterer om aktuelle sager med betydning for IP-beskyttelse i Danmark og Europa. Husk, at du også kan følge os på LinkedIn (her).

 

At skabe nye varemærker- mere end en leg med ord!

At skabe nye varemærker indebærer at investere både tid og penge i at etablere vedvarende værdier. Det som mange ikke er klar over er, at prisen kan fordoble sig, eller endda tredoble sig, hvis man ikke udfører grundige forundersøgelser.

Processen bør administreres grundigt for at undgå faldgruber og for at undgå at indsatsen går til spilde. At skabe nye varemærker er mere end ”tænk på et smart og fedt ord”.

 Kort fortalt kan processen skitseres i 6 punkter:

1. Definere produktet som varemærket skal bruges på

2. Definere konkurrenter

3. Brainstorming - Skabe nye varemærker

4. Undersøge om valgte varemærke kan beskyttes.

5. Undersøge om det valgte mærke krænker ældre/andres rettigheder

6. Beskytte varemærket

I en sådan proces er der mange der uheldigvis springer punkt 4 og 5 over, og det kan så på et senere tidspunkt vise sig at processen i bund og grund har været spildt og at tid og penge man har investeret er til ingen nytte.

Specielt punkt 5 - ikke at foretage grundige forundersøgelser, for at sikre sig at varemærket ikke krænker ældre rettigheder, kan vise sig at være dyrt, og kan i sidste ende resultere i at man ikke kan bruge varemærket og at man i værste fald risikerer en retssag for at have krænket andres rettigheder.

Vi plejer at sige, at for at minimere risikoen for en fremtidig konflikt og spare penge og tid allerede i brainstormingsprocessen, er det vigtig at spørgsmålene og vurderingerne gøres tidligt i processen. Jo tidligere jo bedre.

Hos Larsen & Birkeholm A/S har vores rådgivere lang erfaring i at rådgive virksomheder i forbindelse med denne proces. Er din virksomhed i færd med at udtænke nye varemærker, så kontakt os og vi kan skræddersy et oplæg og guide jer gennem processen.

susanne skjoedtComment