Larsen & Birkeholm Patentbureau — Patent | Varemærke | Designbeskyttelse

View Original

Hvad er en varemærkemanual?

Varemærker er — i lighed med fx patenter, designregistreringer og forretningshemmeligheder — en stor del af en virksomheds værdier. Derfor kan det være vigtigt, at mærkerne bruges korrekt af alle i virksomheden.

I en tid med sociale medier, bloggere og mulighed for offentlig diskussion og meningsudveksling spredes tekst og kommunikation hurtigt. Mange ansatte er stolte af deres virksomheds produkter og omtaler dem derfor ofte — både privat og i regi af sin ansættelse hos virksomheden.

Men hvad betyder det egentligt for varemærkets værdi, at der er retningslinjer for dets korrekte brug?

Bevar varemærkets værdi

Et varemærke kan beskyttes som en eneret for en virksomhed og holde andre fra at bruge lignende eller identiske kendetegn for deres varer eller ydelser. Men hvis den ikke forvaltes rigtigt, kan eneretten tabe sin værdi. Nylon, Frisbee, Heroin, Cellofan, Rollerblades og Teflon er eksempler på varemærker der på grund af blandt andet fejlbrug har tabt sin værdi — og nu er generiske betegnelser for lignende produkter.

Ved korrekt brug opretholdes varemærkets evne til at:

  • Identificere indehaverens produkter/tjenester

  • Skabe distance til andres varer/tjenester

  • Øge genkendelsen af varemærket

  • Øge værdien (goodwill) af mærket

  • Hindre at retten til mærket ophører

  • Hindre at registreringen af mærket erklæres ugyldig

  • Hindre at mærket degenererer og bliver en generisk betegnelse

Vi anbefaler derfor, at virksomheder har en manual med retningslinjer for, hvordan ansatte skal begå sig i forbindelse med virksomhedens varemærke.

Det bør en varemærkemanual indholde

Manualen bør indeholde information om hvordan mærkerne skal gengives i reklamer, brochurer, reklametegn, forretningsdokumenter, korrespondance, power points, websteder, etiketter, emballage, klistermærker, visitkort eller andet visuelt tilgængeligt materiale, hvor varemærkerne anvendes.

Hos Larsen & Birkeholm A/S tilbyder vi din virksomhed tilpassede varemærkemanualer, der er med til at opretholde mærkets styrke og giver virksomheden retningslinjer for korrekt brug af varemærkerne.

Er du nysgerrig på, om jeres virksomhed kunne have gavn af en varemærkemanual? I så fald er du meget velkommen til at kontakte European Trademark & Design Attorney Morten Karlstrøm for at høre mere på mk@lbpatent.dk eller
26 77 27 95.