Man har længe kunnet indlevere en europæisk patentansøgning — så hvorfor al den snak om det ‘europæiske enhedspatent’? Vi tager den fra toppen og kigger på, hvordan processen ændrer sig fra i dag.

Efter at Østrig fornylig ratificerede aftalen om ‘imidlertidig ikraftsættelse af den fælles europæiske patentdomstol’, er vejen banet for det såkaldte europæiske enhedspatent.

Så hvad er enhedspatentet egentlig for en størrelse — og hvilken forskel skaber det fra i dag?

Samme indlevering, langt færre hurdler

Det har som sagt længe være muligt at indlevere en europæisk patentansøgning via EPO (European Patent Office).

Og faktisk fortsætter denne indleveringsproces nøjagtig som i dag — men som tingene er i dag, skal man validere og oversætte patentet i hvert EU-land, man ønsker patent skal gælde.

Denne praksis anslås af Patent- og Varemærkestyrelsen at koste gennemsnitligt 15.000 kroner i hvert europæiske land, man ønsker beskyttelse (*ifølge oversigten her). Og med 27 medlemslande bliver det nemt en bekostelig affære.

Dette krav — om validering og oversættelse i hvert enkelt land — frafalder med den nye ordning.

Detil kommer, at man i dag betaler man en årsafgift i hvert land. Også her vil man fremover kun skulle betale én årsafgift til EPO (European Patent Office).

Når det gælder håndhævelsen af patenter i EU, bliver processen også nemmere. Lovpakken om enhedspatentet omfatter nemlig etableringen af en fælles europæisk patentdomstol.

Så alt i alt er der altså tale om en markant effektivisering af den samlede patentproces i Europa.