Larsen & Birkeholm Patentbureau — Patent | Varemærke | Designbeskyttelse

View Original

Case: Fra restprodukt til højværdi-ingrediens

I samarbejde med Teknologisk Institut er det lykkedes startup-virksomheden Casju (tidligere Fruit-Up) at ekstrahere pektin - et naturligt stivelsesmiddel til brug i madlavning og fødevareproduktion - fra cashew-æbler.


I cashew-industrien er cashewæblet et restprodukt, der blot efterlades til forrådnelse. For hver cashewnød der produceres går der ét cashewæble, der er op til ti gange større end nødden selv.

De første forsøg, der er foretaget på Teknologisk Institut, viser, at der er potentiale til at arbejde videre med pektin-ekstraktion fra cashewæbler. Næste skridt er at optimere processen og afprøve pektinen i udvalgte applikationer i samarbejde med fødevarevirksomheder.

Som IP-rådgiver på projektet har Larsen & Birkeholm bl.a. sikret ‘Freedom To Operate’ - mao. tjekke at projektet ikke overtræder eksisterende rettigheder. Desuden har Larsen & Birkeholm hjulpet med teknologisøgninger til inspiration.

Projektet er støttet af Future Food Innovation, ligesom Samsø Bær og Expleris er en del af partnerkredsen i projektet.

Læs mere om projektet her.

Fakta om projektet

Projektet er støttet af Future Food Innovation, der er finansieret af Region Midtjylland og EUs Regionalfond.  Udover Casju og Teknologisk Institut har Larsen & Birkeholm A/S samt Guru Snack deltaget i første fase af projektet. Der er etableret samarbejde med bl.a. Mim Cashew farm i Ghana.  I nuværende fase af projektet er partnerne Samsø Bær, Expleris og Teknologisk Institut. Ideen er oprindeligt udformet i Growing Food Accelerator programmet.