Korrekt brug af varemærker - Har din virksomhed en varemærkemanual?

Varemærker er, i lighed med for eksempel patenter, designregistrering og forretningshemmeligheder, en stor del af en virksomheds værdier. Det er derfor vigtig at mærkerne bruges korrekt af alle i en virksomhed.

I en tid med sociale medier, bloggere, og mulighed for offentlig diskussion og meningsudveksling, spredes tekst og kommunikation hurtigt, og mange ansatte er stolte af deres virksomheds produkter og omtaler dem derfor ofte, både privat og i regi af sin ansættelse hos virksomheden.

Men, har virksomheden nogen form for retningslinjer for korrekt brug af varemærker?

Et varemærke kan beskyttes som en eneret for en virksomhed og holde andre fra at bruge lignende eller identiske kendetegn for deres varer eller ydelser. Men hvis den ikke forvaltes rigtigt, kan eneretten tabe sin værdi. Nylon, Frisbee, Heroin, Cellofan, Rollerblades og Teflon er eksempler på varemærker der på grund af blandt andet fejlbrug har tabt sin værdi og nu er generiske betegnelser på lignende produkter.

Ved korrekt brug opretholdes varemærkets evne til at

  • Identificere indehaverens produkter/tjenester

  • Skabe distance til andres varer/tjenester,

  • Øge genkendelsen af varemærket 

  • Øge værdien (goodwill) af mærket.

  • Hindre at retten til mærket ophører

  • Hindre at registreringen af mærket erklæres ugyldig

  • Hindre at mærket degenererer og bliver en generisk betegnelse

Det er derfor vigtigt at virksomheder har en manual med retningslinjer for hvordan ansatte skal begå sig i forbindelse med varemærker.

Manualen bør indeholde information om hvordan mærkerne skal gengives i reklamer, brochurer, reklametegn, forretningsdokumenter, korrespondance, power points, websteder, etiketter,
emballage, klistermærker, visitkort eller andet visuelt tilgængeligt materiale, hvor varemærkerne anvendes.

Hos Larsen & Birkeholm A/S tilbyder vi din virksomhed tilpassede varemærkemanualer, der er med til at opretholde mærkets styrke og giver virksomheden retningslinjer for korrekt brug af varemærkerne. 

 

 

 

CREATING NEW TRADEMARKS - MORE THAN JUST PLAYING WITH WORDS

Creating new trademarks implies investing both time and money in establishing lasting values.

Most people are not aware that the price can double or even triple if thorough preliminary investigations are not performed.

The process should be carefully administered, in order to avoid pitfalls and to prevent waste of valuable time and means.

Creating new trademarks is much more than just “thinking of a smart word”.

In short, the process can be divided into 6 steps:

1. Define the product or service for which the trademark is to be used

2. Define your competitors

3. Brainstorm - create new trademarks

4. Check whether the chosen trademark is protectable

5. Check if the trademark infringes older/other rights

6. Protect the trademark.

Unfortunately, many people skip points 4 and 5 during such a process, and because of this, it might turn out at a later point in time that the process has been wasted and that the time and money invested is of no use.

Especially skipping point 5 – not making preliminary research to prevent infringement of older rights, can turn out to be quite expensive and in the end result in the trademark not being usable. In worst case scenario, you may risk a lawsuit for having infringed other people's  rights.

To minimize the risk of future conflicts and to save money and time during the brainstorming process, we find it crucial that the question and assessment process is done at an early stage.

At Larsen & Birkeholm A/S, our consultants have vast experience in advising companies in connection with this process. If your company is considering investing in new trademarks, you are welcome to contact us for a custom-made proposal for guidance throughout the process.

At skabe nye varemærker- mere end en leg med ord!

At skabe nye varemærker indebærer at investere både tid og penge i at etablere vedvarende værdier. Det som mange ikke er klar over er, at prisen kan fordoble sig, eller endda tredoble sig, hvis man ikke udfører grundige forundersøgelser.

Processen bør administreres grundigt for at undgå faldgruber og for at undgå at indsatsen går til spilde. At skabe nye varemærker er mere end ”tænk på et smart og fedt ord”.

 Kort fortalt kan processen skitseres i 6 punkter:

1. Definere produktet som varemærket skal bruges på

2. Definere konkurrenter

3. Brainstorming - Skabe nye varemærker

4. Undersøge om valgte varemærke kan beskyttes.

5. Undersøge om det valgte mærke krænker ældre/andres rettigheder

6. Beskytte varemærket

I en sådan proces er der mange der uheldigvis springer punkt 4 og 5 over, og det kan så på et senere tidspunkt vise sig at processen i bund og grund har været spildt og at tid og penge man har investeret er til ingen nytte.

Specielt punkt 5 - ikke at foretage grundige forundersøgelser, for at sikre sig at varemærket ikke krænker ældre rettigheder, kan vise sig at være dyrt, og kan i sidste ende resultere i at man ikke kan bruge varemærket og at man i værste fald risikerer en retssag for at have krænket andres rettigheder.

Vi plejer at sige, at for at minimere risikoen for en fremtidig konflikt og spare penge og tid allerede i brainstormingsprocessen, er det vigtig at spørgsmålene og vurderingerne gøres tidligt i processen. Jo tidligere jo bedre.

Hos Larsen & Birkeholm A/S har vores rådgivere lang erfaring i at rådgive virksomheder i forbindelse med denne proces. Er din virksomhed i færd med at udtænke nye varemærker, så kontakt os og vi kan skræddersy et oplæg og guide jer gennem processen.

Hvornår er konkurrenter for inspirerede?

Hvis din virksomhed har patent-, brugsmodel-, design- eller varemærkebeskyttelse på nogle af jeres produkter, kan det ofte være svært at vurdere, hvornår konkurrenterne er blevet for inspirerede.

Det vil ofte være jeres sælgere, marketingafdeling eller teknikere, der bliver opmærksomme på nye produkter hos konkurrenterne, eksempelvis på messer. Det er imidlertid ikke så ofte, at de er oplyste om detaljerne omkring hvilke produkter egen virksomhed har beskyttelse på, da deres fokus ligger et andet sted. De ved sandsynligvis heller ikke, hvad der skal til for at sikre beviserne for en konkurrents eventuelle krænkelse.

Larsen & Birkeholm A/S tilbyder hjælp til dette. F.eks. i form af akut udrykning til messer for at sikre beviser, planlagt overvågning af konkurrenter eller produkter på udvalgte messer, oplæring af sælgere, analyse af konkurrenters produkter for krænkelse m.m.

Kontakt os gerne for mere information.

Design strategy in Europe and Denmark

There are several ways to apply for design registration in Europe. A brief overview will hopefully make the choice easier for the applicant.

1. Danish design registration

One or more designs can be searched in one application. No novelty examination. Provides only protection in Denmark. Within 6 months of filing, other countries may be applied with effect from the date of filing in Denmark.

2. EU design registration

The application may include one or more designs and the registration includes 27 European countries. No novelty examination. The advantage of a EU design registration is that it's a low-cost way to protect your design, but the disadvantage is if the design is terminated - for example by judgment - in one country, your design registration in all other countries will also expire according to the principle: "All eggs in a basket".

Another advantage is that the application is only handled by an authority, the EU authorities (EUIPO), who decides whether the design can be registered in all EU countries.

3. International Design Registration - WIPO System

An international Design Registration includes 64 countries, most European countries, US, Japan and several African countries. There are special rules for the United States. In particular, you may only apply for one design in each application, as well as formulation of design requirements and shading images. In USA a novelty search is performed, and a registration last for 15 years.

In Japan, you may apply for one design per application, the design may not include shading and the design must include views from all 6 pages according to the principle: "All eyes on the dice must be depicted". In Japan a registration last 20 years.

The advantage of an International Design Registration is a single application is filed for all designated (selected) countries and thus a significant economic advantage during filing. After the application has been submitted, each application is examined individually by the authorities of the different countries.

4. National registrations in countries not covered by EU or WIPO system

In countries not covered by the EU or WIPO system, national applications must be applied in the current countries. Here too, applications are handled by the authorities of the different countries.

Ask us for advice on the most appropriate strategy, depending on in which European countries you wish to have your design protected.

designregistrering

Der er flere måder at søge designregistrering på, hver har sit geografiske område og sine særlige spilleregler.

En kort oversigt vil forhåbentlig gøre valget lettere for ansøgeren.

1.     Dansk designregistrering

Et eller flere designs kan søges i én ansøgning. Ingen nyhedsprøvning. Giver kun beskyttelse i Danmark. Der kan inden 6 måneder efter indlevering søges i andre lande med gyldighed fra indleveringstidspunktet i Danmark.

2.     EU designregistrering

Ansøgningen kan omfatte et eller flere designs og registreringen omfatter 27 europæiske lande. Ingen nyhedsprøvning.

Det er en billig måde at beskytte design på, men ulempen er, hvis designet ophæves – f.eks. ved dom – i et land, bortfalder alle de øvrige registreringer ligeledes efter princippet: ”Alle æg i en kurv”.

En anden fordel er at ansøgningen kun behandles af en instans, nemlig EU myndighederne (EUIPO) som afgør om designet kan registreres i alle EU lande.

3.     International designregistrering - WIPO systemet

Denne omfatter 64 lande, nemlig de fleste europæiske lande, USA, Japan og flere afrikanske lande, men ingen asiatiske eller sydamerikanske lande.

Der gælder særlige regler for USA, navnlig kan der kun søges om ét design i hver ansøgning, endvidere formulering af designkrav og afbildninger med skyggelægning. Endvidere nyhedsprøvning. Løbetid er 15 år.

I Japan ligeledes kun ét design pr. ansøgning, afbildning uden skyggelægning og afbildninger set fra alle 6 sider efter princippet: ”Alle øjne på terningen skal afbildes”. Løbetid 20 år.

Formålet er en samlet ansøgningsprocedure for samtlige designerede (valgte) lande og dermed en betydelig økonomisk fordel for ansøgningen. Efter at ansøgningen er indleveret, behandles de individuelt hos de forskellige landes myndigheder.

4.   Nationale registreringer i andre lande

I de lande der ikke omfattes af EU- eller WIPO systemet, skal der ansøges nationalt i de aktuelle lande. Også her behandles ansøgningerne hos de forskellige landes myndigheder.


Konklusion
Der er således flere valgmuligheder, som hver har sine fordele og ulemper. Man kan imidlertid begynde i et af de nævnte registreringssystemer og så inden 6 måneder fortsætte i et eller flere af de øvrige.

Spørg os gerne til råds om det mest hensigtsmæssige valg, som er afhængigt af hvilke lande der er behov for beskyttelse i.